onsdag den 26. december 2012

Se Peter Warnøes imponerende villa - Pris 78 mio. kr.

Kronprins Frederiks gode ven Peter Warnøe er stadig ejer af Danmarks indtil videre dyreste hus til salg.
Den imponerende Taarbæk-villa nord for København koster intet mindre end 77,9 millioner kroner, men så får man også en gennemistandsat palæejendom på 540 kvadratmeter med havudsigt fra den 2,322 kvadratmeter store grund med direkte adgang til Øresunds bølger.
Se den imponerende villa her 

Warnøe, som stiftede IT-firmaerne Merkantildata og Aston group, udbød i april sit hjem for 37 mio. kr. mere, end hvad han selv gav for huset i 2006.
Efter købet renoverede og udbyggede han boligen for et tocifret millionbeløb og anlagde blandt andet en helt ny pool.
Ejendommen indeholder en vinkælder, 10 værelser, biograf samt fitness- og spa-afdeling med jacuzzi, koldtvandsbad, dampbad og sauna.

søndag den 9. december 2012

Ligestillingsofficer hædres for sit arbejde

Hun har i sin forskning fokus på ligestilling og diskrimination på arbejdsmarkedet og blev i 2010 udnævnt til CBS’ første ligestillingsofficer blandt det videnskabelige personale. Opgaven var at hjælpe med at udvikle en politik og fremme konkrete indsatser på ligestillingsområdet. Lynn Roseberry har det seneste år på CBS bidraget til øget gennemsigtighed i rekrutterings- og forfremmelsesprocesser, ligestillingsbevidst sammensætning af udvalg og komiteer og nyetablering af en mentorordning på CBS for unge forskere. Hendes arbejde har spillet en afgørende rolle, da CBS i oktober, som det første universitet i Danmark, fik anerkendelse af EU for godt forskningsmiljø. Legatet er på 50.000 kroner og skal gå til analyser af best practice i EU og USA og identifikation af mulige områder, som kan forbedres på CBS.

mandag den 12. november 2012

Amerikanske valgresultater lovende for EU-USA-samarbejdet

Jeg følte lettelse over, at det er en klar afgørelse i USA. Selvfølgelig er der store udfordringer forude for den nye administration. Barcack Obama skal finde et budgetkompromis med det republikansk-dominerede Repræsentanternes Hus ved udgangen af året. Så fra dag ét vil budgettet være et kontroversielt spørgsmål mellem den nye administration og flertallet i Parlamentet.

På den anden side  understregede begge parter fra starten, at de havde en stærk interesse i europæiske anliggender og er allierede i en fælles indsats for at løse statsgældskrisen på verdensplan.
Hvordan ser du forholdet mellem EU og USA udvikler sig i de kommende år?

Der er to spørgsmål her - forbindelserne med Obama-administrationen og med Kongressen. Der var indledende begejstring i den første Obama-administration over, at  Obama ville være den første præsident, der fokuserede på Stillehavsområdet, og at Europa på en eller anden måde var gammeldags og fyldt med problemer. Så skete der et skift, fordi de har lært, at vi deler de samme ideer om frihandel, det frie marked, intellektuelle ejendomsrettigheder, og at vi har en masse til fælles på de to sider af Atlanten.

Så nu er der meget stærkt samarbejde, specielt fordi begge parter ønsker at finde en løsning på den økonomiske krise på verdensplan. Vi arbejder også på en betydelig frihandelsaftale mellem EU og USA.

Hvad med den parlamentariske dimension? Hvad er de centrale spørgsmål for Europa-Parlamentet og Kongressen?

Repræsentanternes Hus har lært i løbet af det sidste år, at efter Lissabontraktaten er Europa-Parlamentet en meget vigtig partner. De indser, at de for at få en frihandelsaftale har brug for at have en vekselvirkning på den parlamentariske side. Forbindelserne forbedres - i slutningen af november vil vi besøge USA og have et fælles møde sammen med vores kolleger fra Udvalget om International Handel.

Udover frihandel har vi også drøftet regler for det finansielle marked. Begge parter forstår, at fordi tingene hænger sammen, vil det ikke være hensigtsmæssigt blot at have regler der blot gælder enten i Europa eller USA. Cypersikkerhed er et andet emne af strategisk betydning. Der er ingen begrænsninger på internettet, og regler i enten USA eller Europa vil straks få følger for virksomheder, der arbejder på begge sider af Atlanten, så problemerne med cyberkriminalitet kræver et stærkt samarbejde mellem lovgivere og regeringer.

søndag den 11. november 2012

Nykredits Fond hædrer CBS-forskere

Nykredits Fond vil stimulere nyskabende og vækstfremmende forskning. To CBS-forskere kan bryste sig af at leve op til de kriterier:
Hædersprisen til gylden risikomand
Lasse H. Pedersen er professor ved Institut for Finansiering på CBS. Han modtager den personlige hæderspris på 500.000 kroner. Han har allerede fået flere priser for sit store arbejde inden for finansielle friktioner og risikotagning. Med andre ord beskæftiger han sig med et hyperaktuelt emne: finanskrisen og dens betingelser.
Motivation til køn og mangfoldighed
Motivationsprisen på 100.000 kroner er Nykredits Fonds talentpris. Den går i år til Sabina Nielsen, der er lektor på Institut for International Økonomi og Virksomhedsledelse på CBS. Hun forsker bl.a. i, hvad mangfoldighed både i forhold til etnicitet og køn samt internationalisering kan gøre ved bestyrelsers arbejde og resultater.
Arkitekturpris som forbillede
Det er tredje gang, Nykredit Fonden uddeler Nykredits Fonds Forskningspris, hvor alle universiteter har haft mulighed for at indstille kandidater. I mere end 25 år har Nykredits Fond uddelt en arkitekturpris, der haft succes med at sætte fokus på branchen, fortæller kommunikationsdirektør i Nykredit, Nels Petersen:
- Modtagerne af arkitekturprisen har været så interessante, at Dansk Arkitektur Center har lavet udstillinger kun baseret på prismodtagerne. Vi vil det samme med Nykredits Fonds Forskningspris – sætte fokus på CSR og finansområdet. Vi blander os ikke i, hvad pengene skal bruges til. Nogle bruger dem til dygtiggørelse, andre kaster dem direkte i projekter. Vi giver midlerne med et ønske om at stimulere forskningen, så den kommer ud i verden, siger kommunikationsdirektør i Nykredit, Nels Petersen.

Finale-bragets vidunderlige Vild med dans-kjoler

Finaleaftenen i årets ”Vild med dans”-show blev  endnu en fantastisk oplevelse i systuernes fabelagtige kunnen og evner, når det kommer til udfærdigelsen af kjoler til Danmarks modigste dansere.
”Vild med dans” handler ikke kun om danseparrets evner på det bonede dansegulv, men i høj grad også om glamour, glans og de fabelagtige dansekjoler.
På finaleaftenen var niveauet på ingen måde sænket og systuerne bag programmet var i høj grad leveringsdygtige i den ene fabelagtige kjole efter den anden.
Se med herunder og få et gensyn af fredagens vidunderlige dansekjoler.

fredag den 26. oktober 2012

Frank Ocean: Yea, I quit

Den amerikanske rapper og soulsanger Frank Ocean har skrevet på både Tumblr og sin Facebook-profil sætningen "Yea, I quit". Udmeldingen har efterfølgende fået omkring 1.400 kommentarer på Facebook, selvom der umiddelbart er meget overladt til fantasien, da beskeden ikke fortæller, om Ocean dropper musikken, de sociale medier, begge dele eller noget helt fjerde.
Den 11. oktober skrev Ocean desuden følgende på sin Twitter-profil: "at forlade musikindustrien er det nye sort", og fem dage senere offentliggjorde han et brev, hvor han skrev om, hvor intenst det seneste år havde været med rejser over hele verden, og at han var kommet ind i en passiv tilstand. Så ud over den direkte Facebook-besked er der også flere indikatorer, der peger i samme retning. Men om den 24-årige musiker rent faktisk forlader musikindustrien, må tiden vise.
Albummet "Channel Orange" fra tidligere i år høstede seks stjerner i GAFFA med følgende rosende ord: "Ocean kunne godt gå hen og blive den nye generations D'Angelo. Sådan en allround soul-artist, der tør gøre noget nyt med musikken, tør gå nye veje med både form og indhold, og får lov, fordi det er så veludført og overbevisende. Ocean synger fuldstændig vidunderligt, og inderligheden er lige i skabet. Ikke for meget, ikke for lidt. Og det gælder egentlig både vokal, musik og tekster. Det hele er afmålt og tilpasset."

onsdag den 24. oktober 2012

Busser erstatter tog mellem Hobro og Aalborg

Fra lørdag den 20. oktober til søndag den 28. oktober er InterCity- og InterCityLyn-togene mellem Hobro og Aalborg erstattet af busser. Det er de, fordi Banedanmark udfører broarbejde flere steder på strækningen.

Der er i begrænset omfang plads til barnevogne og cykler i busserne. Billetter skal kunderne fortsat købe på stationen. Det er ikke muligt at købe billet i busserne.
Se, hvad ændringerne betyder, for DSB Børneguide her.
Ændret plan for regionaltogene
Fra lørdag den 20. oktober til søndag den 28. oktober kører regionaltogene mellem Skørping og Aalborg Vestby efter en ændret plan – og helt frem til midnat. Togene kører én gang i timen, i myldretiderne dog hver halve time.

fredag den 19. oktober 2012

Hella Joof: Troede jeg altid skulle være alene

Det er ikke let at møde den helt rigtige partner. Det fandt filminstruktør Hella Joof ud af, da hun faktisk opgav tanken om at møde en og i stedet begyndte at fokusere på de positive ting omkring at være alene. Filminstruktøren bag ”Sover Dolly på ryggen”, der netop har haft premiere i landets biografer, mødte dog pludselig en mand, hun ikke havde forestillet sig som partner. - Jeg mødte Snit (Henrik Snit, red.), fordi nogle veninder insisterede på det, og på det tidspunkt var jeg nok begyndt at tænke: Nå, men der er jo altid nogle i vennekredsen, som aldrig finder en kæreste, og som ender alene. Og det kan godt være, det er mig, forklarer Hella Joof, der faktisk var begyndt at vænne sig til tanken om at være single i mange år, til kvindebladet FEMINA. Klask i numsen og for mange fordomme Hella Joof havde da heller ikke lige forestillet sig, at det var en type som Henrik Snit, der i øvrigt er læge, som hun ville falde for. - Da jeg kom hjem til Snit, tænkte jeg: Jesus Christ! Og den dér øreklapstol! Sådan som drenge bor, du ved, nærmest med stigereoler. Men han var helt vildt sød, og vi havde det så sjovt. Han var en rigtig mand, som gav mig nogle ordentlige klask i røven og spurgte, om han skulle bære mig. Nej, du skal da ej! Der er sgu da ikke nogen, der skal bære én, når man vejer over 65 kilo! Men det kunne han godt. Hele vejen over den jyske hede, hvis det skulle være, forklarer den forelskede filminstruktør. Og han er stadig ikke den mand, Helle Joof troede, hun ville ende op med. - Snit er sådan én, der ordner og skruer og borer og tager begge vores kufferter, når vi er ude og rejse. Og laver stakitter og holder, hvad han lover. Alle mulige ting, som jeg aldrig havde prøvet før. Og jeg kan se, hvor mange fordomme jeg har haft, før jeg mødte ham. Jeg kunne bedre lide sådan nogle specielle mænd, du ved, sådan nogle, der ikke svarer, når man taler til dem, og som er indadvendte og depressive og alt det der lort, siger Helle Joof, der i dag betegner sig selv som meget, meget lykkelig.

onsdag den 17. oktober 2012

Livsstil - Telefonen kan gøre dig mindre trist

Hvis du har brug for at tale med en psykolog, behøver I måske ikke mødes ansigt til ansigt. Telefonisk rådgivning er ofte lige så effektiv, konkluderer en undersøgelse fra Cambridge University. Canada Goose Inden længe kommer vinteren til Danmark. Det bliver koldt, mørket hersker det meste af døgnet, og sommeren virker så uendeligt langt væk. Men der er godt nyt: Hvis du får brug for at tale med en psykolog for at komme over vinterdepressionen, kan det sandsynligvis klares over telefonen. En undersøgelse fra det velansete Cambridge University i England viser nemlig, at telefonkonsultationer ofte er lige så effektive som dem, hvor psykolog og patient mødes ansigt til ansigt, skriver avisen The Telegraph. Telefonisk terapi hjælper Canada Goose Barn Forskerne har undersøgt 5.500 personer, der alle blev behandlet for milde depressioner og delt dem op i to lige store grupper. Den ene blev sendt i behandling ved fysiske samtaler med psykologer, mens den anden gruppe talte med psykologer over telefonen. Konklusionen er, at begge behandlingsformer er lige gode til at behandle milde depressioner. - Telefonisk terapi hjælper ikke kun dem, der virkelig har brug for adgang til behandling for den mentale sundhed. Det er en omkostningslettere måde at tilbyde det i tider, hvor alle er bekymrede over omkostningsniveauet, siger Professor Peter Jones fra Cambridge University, ifølge The Telegraph. Canada Goose Parka

torsdag den 20. september 2012

Mascha Vang skåler i pink champagne til fødslen

Hvert øjeblik det skal være, kan Mascha Vang blive mor for første gang, og intet er overladt til tilfældighederne. En ny vaskemaskine er i hus, det samme er handskerne, Mascha skal have på, når hun skubber barnevognen – og snart skal racerkæresten Nicolas Kiesa skænke lyserød champagne. - Når babyprinsessen er født, skal vores gæster på hospitalet og i hjemmet ha’ serveret pink champagne. Det er da klart. Og da det er oppe over, måtte jeg jo handle hurtigt. Og vupti – inden jeg fik fortalt Nicolas om planen, havde jeg allerede bestilt Moët Rosé Champagne, skriver højgravide Mascha på sin blog. - Min mormor har til mission at bage små kransekager, hvor bunden er dyppet i chokolade og med et lille lyserødt hjerte på toppen af hver, fortsætter den vordende mor glad. Mascha Vang og Nicolas Kiesa har været kærester i tre år og bor nu på Fyn.

søndag den 16. september 2012

CIO - kend dit værd!

Krisen er ikke ovre, og virksomheder er stadig tvunget til at tænke i nye baner, hvis de skal overleve. Og her ligger en kæmpemulighed for it-afdelingen - og CIOen. For netop CIOs har en helt særlig evne til nytænkning og innovation. Det er deres job. Hvordan skulle de ellers kunne træffe alvorlige beslutninger, der berører en organisations teknologiske fundament?
Udfordringen er i mange tilfælde, at it-afdelingen ikke er organiseret til at rumme og drive innovation, men fortsat er fokuseret på en af dens oprindelige kernekompetencer nemlig at holde it-omkostningerne på et acceptabelt niveau. Og det er også vigtigt, især taget den økonomiske krise i betragtning. Men hvis CIOen vil være med til at sætte sit aftryk på forretningen og levere en reel værdi, bør han gå mere strategisk til værks i forhold til retning, ressourcer og levering.

Tag ansvar
Udfordringen er, at it-chefer i stigende grad bliver bedt om at drive innovation, mens de på samme tid bliver målt på kvalitet og økonomi i den daglige it-drift. Nye undersøgelser viser, at selvom 56 procent af de globale CIOs driver innovation med et internationalt markesfokus, mener kun 35 procent, at CIOen er endeligt ansvarlig for succesfuld innovation. For mange globale it-chefer har fokus været på at styre omkostningerne under recessionen, og selv om dette fortsat er vigtigt, kræver den nuværende økonomiske usikkerhed og stigende globale konkurrence, at CIOen fokuserer endnu mere på innvoation, hvis virksomheden skal vokse. Det skal blandt andet ske ved at drive større business transformations, nedbringe introduktionstiden af nye produkter til markedet, udvikle nye måde at kommunikere til kunderne på og skabe mere transparens i forhold til nye regulativer.

Desværre er mange it-funktioner er ikke organiseret til at levere innovation på en effektiv måde. It-afdelingen, og CIOen, ender ofte blot med reaktivt at tage stilling til krav fra ledelsen snarere end at tage en aktiv og engageret ledende rolle som drivkraft for innovation. Men det er på tide, at der kommer nye boller på suppen, og det er slet ikke så svært: Innovation betragtes ofte som en ukonkret og mystisk størrelse, men CIOen kan finde inspiration i industrier som produktion og pharma, hvor der findes velafprøvede processer i forhold til at understøtte og drive innovation. Men hvad skal CIOen rent praktisk gøre for at komme skridtet videre?

Retning
CIOen skal iværksætte sin egen markedsanalyse: Hvordan ser kunderne (organisationen og ledelsen) på it's rolle og engagement i organisationens fremtidige udvikling. Samtidig skal han sikre, at projektporteføljen understøtter organisationens overordnede vision, og her kan han drage nytte af værktøjer, som traditionen tro primært bruges af forretningen: Scenarieplanlægning samt kunde- og konkurrentanalyser.

Ressourcer
CIOen skal sikre, at organisationen gennemsyres af lysten til at innovere. 7 ud af 10 CIOs ser skabelsen af en decideret innovationskultur som forudsætning for dette. Samtidig skal CIOen sikre, at alle innovationstiltag kommunikeres til hele forretningen, og at alle medarbejdere samt ledelsen engageres i innovationsarbejdet og bidrager hertil. Sidst men ikke mindst bør CIOen anvende den nyeste teknologi. 2 ud af 10 bruger mobile løsninger og cloud, når der arbejdes med innovation i organisationen.

Processer skal understøtte innovation
CIOen skal skabe og løbende evaluere interne processer, som understøtter innovation fx i forhold til risikovurdering og for at måle den reelle værdi af de innovationprojekter, der udvikles til organisationen. Selve it-infrastrukturen skal tilrettelægges således, at den understøtter innovation på tværs af virksomheden, og samtidig skal CIOen være i stand til at levere services til forretningen, som er fleksible og skalerbare og dermed kan respondere på virksomhedens behov, som hele tiden ændrer sig.

At skabe og fastholde innovation i en organisation kan måske virke som et uoverskueligt og krævende projekt - og det er det til tider også. Men hvis it-chefer fortsat ønsker at udvide deres ansvarsområder og blive tættere forbundet til forretningen og de store beslutninger, kræver det en adfærdsændring og en ny måde at se deres egen rolle på. Og når det lykkes, vil vi opleve en helt ny type CIOs, der udnytter deres viden, kompetencer og evner til fulde.

Er du klar? Fremtidsforsker spår ny æra

En dansk fremtidsforsker gør sig tænker om "Big Data's æra".

Johan Peter Paludan er tidligere direktør for Instituttet for Fremtidsforskning og er nu associeret til instituttet.
Men det holder ikke den rutinerede fremtidsforsker fra at spå om fremtiden.

Om han præcis forstår det samme ved "Big Data," som det eksempelvis forklares så fint i denne artikel, skal være usagt.

Men ikke desto mindre er tankerne relevante i it-sammenhæng.

Indlægget hedder fremtidsguld og konklusionen er, at "Vi er på vej ind i 'Big Data's æra."

Fremtidens vindere
"Mennesker og ting taler sammen på kryds og tværs og genererer dermed enorme datamængder. De, der kan skabe mening i dem, er måske fremtidens vindere," lyder det fra fremtidsforskeren.

Han våger sig ud i nogle undersøgelser om fremtidsforsudsigelser nytter eller ej.

Argumentationen er måske ikke overbevisende, men konklussionen er klar:

I fremtiden bliver vinderne, dem der bedst navigerer i data.

Deri tror jeg afgjort at han har ret.