onsdag den 26. december 2012

Se Peter Warnøes imponerende villa - Pris 78 mio. kr.

Kronprins Frederiks gode ven Peter Warnøe er stadig ejer af Danmarks indtil videre dyreste hus til salg.
Den imponerende Taarbæk-villa nord for København koster intet mindre end 77,9 millioner kroner, men så får man også en gennemistandsat palæejendom på 540 kvadratmeter med havudsigt fra den 2,322 kvadratmeter store grund med direkte adgang til Øresunds bølger.
Se den imponerende villa her 

Warnøe, som stiftede IT-firmaerne Merkantildata og Aston group, udbød i april sit hjem for 37 mio. kr. mere, end hvad han selv gav for huset i 2006.
Efter købet renoverede og udbyggede han boligen for et tocifret millionbeløb og anlagde blandt andet en helt ny pool.
Ejendommen indeholder en vinkælder, 10 værelser, biograf samt fitness- og spa-afdeling med jacuzzi, koldtvandsbad, dampbad og sauna.

søndag den 9. december 2012

Ligestillingsofficer hædres for sit arbejde

Hun har i sin forskning fokus på ligestilling og diskrimination på arbejdsmarkedet og blev i 2010 udnævnt til CBS’ første ligestillingsofficer blandt det videnskabelige personale. Opgaven var at hjælpe med at udvikle en politik og fremme konkrete indsatser på ligestillingsområdet. Lynn Roseberry har det seneste år på CBS bidraget til øget gennemsigtighed i rekrutterings- og forfremmelsesprocesser, ligestillingsbevidst sammensætning af udvalg og komiteer og nyetablering af en mentorordning på CBS for unge forskere. Hendes arbejde har spillet en afgørende rolle, da CBS i oktober, som det første universitet i Danmark, fik anerkendelse af EU for godt forskningsmiljø. Legatet er på 50.000 kroner og skal gå til analyser af best practice i EU og USA og identifikation af mulige områder, som kan forbedres på CBS.